Heltindepriser 2010

Pressemeddelelse fra Iværk og Vækst 2010

Aller og  Escherich modtager årets Heltindepriser

Medlemmerne af Morgendagens Heltinder valgte med stort flertal at give prisen Årets Leder-Heltinde til Bettina Aller, direktør Allerkoncernen. Prisen Årets Iværksætterheltinde går til kvinden bag Kostkompagniet, Birgitte Escherich. Prisuddelingen sker på fredag kl 18.15 på på “Iværk & Vækst 2010” i Forum på Frederiksberg.

Bettina Aller blev udpeget til årets Leder-Heltinde for sit ”mandsmod” og for hendes evne til at blive ved med at udfordre sig selv.

”Bettina Aller kender jeg fra reportager om bl.a. hendes eventyr-rejser til Nordpolen. Jeg synes, hun virker som en stærk kvinde, som har gjort et helt fantastisk godt stykke arbejde i Aller-koncernen - ellers var den jo ikke, hvad den er i dag. Jeg synes bestemt, at hun har fortjent at vinde årets Leder-Heltinde pris”, siger Helle Svanholt, medlem af boardet for Morgendagens Heltinder.

Birgitte Escherich modtager prisen som årets Iværksætterheltinde for hendes  vision om at forbedre den danske folkesundhed. Escherich blev desuden nomineret med følgende begrundelse:

”I Kostkompagniet har Birgitte med brug af en unik kombination af akademiske og gastronomiske kompetencer arbejdet på at transformere kantinekøkkener til at kunne servere både sund og spændende mad…Som en af de første i Danmark skabte hun sund take-away i TAKK-konceptet, der tilmed i sit første leveår vandt Dansk Designcenters visionspris for sin unikke kombination af gastronomi og design. De seneste år har hun også arbejdet med produktudviklingsopgaver for industrien og har bl.a. samarbejdet med Hatting om udvikling og salg af nye brødtyper.”

Morgendagens Heltinder har uddelt to årlige Heltindepriser siden 2002 til kvinder, der har markeret sig på det danske arbejdsmarked og i samfundet generelt. Det er anden gang, at kategorierne er Årets LederHeltinde og Årets IværksætterHeltinde. Prisvinderne modtager hver et medlemskab af Executive Heltinder og en kunstgave, en halskæde med en keramikdrage, som er symbol på mod, styrke og det eventyrlige,  fremstillet af keramiker Trine Lægdsmand.

Birgitte Escherich og Bettina Aller

Iværksætterhuset
Iværksætterhuset
v. Niels Brock

Elsk dit hjerte

Mindstairs

Talenfulde kvinder.dk